Baltic Industrial tilbagekalder to partier redningsveste. I visse udgaver af redningsveste fra Baltic Industrial er der opdaget en fejl, som gør, at vestens evne til at puste sig op ikke fungerer. Enten sker det langsomt, eller vesten pustes slet ikke op.
Tjek straks, hvilken redningsvest du har! Det drejer sig om redningsveste med hammer-udløser nr. 7510. Redningsveste produceret fra februar 2018 og frem til i dag er derfor tilbagekaldt.
Det drejer sig om modellerne:
• 18027510070001-18027510070100
• 18087510070101-18087510070200
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har en redningsvest af en af de ovennævnte modeller, bør man kontakte forhandleren, hvor vesten er købt.
Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd